FAQ

Kan jeg få varerne hurtigere, hvis det fx er til en gave?

Ja, det er ofte muligt. Skriv det til mig i en mail før du bestiller - så kan jeg se på, om jeg kan levere hurtigere. 

 

Følger der skruer med til ophængning?

Nej, desværre. Jeg har valgt ikke at vedlægge skruer, da de helt rigtige skruer ofte er afhængig af, hvilken type væg, der skal sættes op i.

 

Hvornår kan man få jeres produkter på udsalg?

Det kan man desværre ikke. Jeg producerer løbende efter ordrer og ikke til lager. Derfor er der ikke overskudsvarer, som sælges på tilbud eller med rabat. Heller ikke til Black Friday, Cyber Monday, Singles Day eller hvad det nu hedder alt sammen.

 

Hvad nu, hvis hylderne bliver løse?

Træ er et levende materiale. Også selvom det er såkaldt “møbeltørt” med en meget lav fugtighedsgrad. Derfor kan udsving i temperatur og luftfugtighed en gang imellem medføre, at hylderne kommer til at gå enten lidt for stramt, eller sidde en lille smule løst. Det er som regel ikke noget problem i praksis, da hyldernes vægt holder dem på plads. Hvis du gerne vil have, at de sidder lidt stramt, så kan der sættes et stykke malertape på en af siderne inde i de udskårne indhak. Det vil være helt usynligt, og holder hylden stramt fast. Det kan også tages af igen, hvis hylderne udvider sig igen..